Lejekontrakten .

76 m² på Frederiksberg, tredje sal, morgenlys.

Sofia så elleve lejligheder. Det her er den rigtige. Kontrakten begynder med at slå fast, præcis hvad der lejes ud — adresse, størrelse, værelser, hvad der er fælles — fordi »lejligheden« aldrig senere må kunne blive til en mindre.

FORMULAREN: DANSKE LEJEKONTRAKTER TIL BEBOELSE BRUGER STANDARDFORMULAREN — TYPEFORMULAR A10.

Sofia, og en udlejer med et CVR-nummer.

Udlejer og lejer, med fulde navne og en startdato. Tidsubegrænset som udgangspunkt — i Danmark løber lejemålet, indtil nogen opsiger det efter lejelovens regler, ikke når udlejer får lyst.

Huslejen — og de berømte tre måneder.

9.850 om måneden. Og depositummet: se det stable sig — én, to, tre. Tre måneders husleje er lovens loft, og samme grænse gælder for forudbetalt husleje. Beder en udlejer om mere af nogen af delene, siger det i sig selv noget.

DEPOSITUM ≠ TABT: DET ER DINE PENGE, HOLDT TILBAGE MOD DOKUMENTEREDE KRAV — DERFOR BETYDER § 6 NOGET.

§ 11: her bor overraskelserne.

Alt det, typeformularen ikke allerede siger, skal skrives i § 11 — vedligeholdelsespligt, regler om husdyr, huslejeregulering. Det er den eneste del af kontrakten, der for alvor er skræddersyet, og derfor den eneste del, der for alvor kan overraske dig. Så: to gange.

Rapporten er skjoldet.

Hver skramme, hvert slidt gulvbræt, hver måleraflæsning — ind i indflytningsrapporten, med fotos. Sofia har 14 dage til at tilføje mangler til listen. Det, der er dokumenteret i dag, kan ikke trækkes fra hendes depositum om fem år.

Tre nøgler. Velkommen hjem.

To underskrifter, tre nøgler, én ordentligt dokumenteret lejlighed. Kontrakten ryger i en skuffe og — hvis § 11 blev læst to gange, og rapporten var grundig — bliver liggende der, kedelig, i årevis. Præcis som den skal.